Velkommen hos RABALDER BIO
Kvalitetsfilm for børn
Kvalitetsfilm for børn
Elfie og den hemmelige mission
Vennerne fra KAGEKAMPEN på nye eventyr fra 3. april
Højt humør, action og farverigt eventyr er tilbage på ingredienslisten i gensynet med Elfie og de andre små Alflinger. Kagerne er denne gang byttet ud med super-teknologi og smarte gadgets i denne underholdende animationsfilm for hele familien, hvor Elfie ikke kun møder en helt ny gruppe alflinger – men også må kæmpe for at bevare hemmeligheden om deres eksistens!
Efter at have hjulpet Theo og hans bagerbutik, er Elfies smag for menneskeverdenen bare vokset og vokset! Men da hun en dag møder den klodsede alfling Bo, vendes hendes verden atter på hovedet. Bo er nemlig en teknologisk avanceret alfling, hvis slægt kun har én mission: sjov, sjov og meget mere sjov! Der er bare et problem. Elfie og Bos slægter har været fjender de sidste 250 år! Men Bo og hans familie er slet ikke de skurke, som historierne fortæller, så sammen sætter de to nye venner sig for at skabe forsoning mellem de to klaner.
Deres hemmelige mission kommer dog i fare, da en ambitiøs politibetjent samtidig er på nippet til at opdage at alflingerne eksisterer! Nu må ALLE alflingerne samle sig, så hemmeligheden om deres eksistens kan bevares!
ELFIE OG DEN HEMMELIGE MISSION er efterfølgeren til den populære KAGEKAMPEN (2021), og er en spændende fortælling om venskab og sammenhold, der beviser, at man ikke behøver at være stor for at redde dagen!

Nye eventyr med Kaptajn Sabeltand!
Ship ohøj fra 28. maj
Sæt sejl og drag ud på et spændende og morsomt sørøvereventyr, når Kaptajn Sabeltand og de modige matroser Ravn og Pinky kastes ud i en kamp, som kun kan vindes med mod, venskab og rottesuppe!
De to bedste venner Ravn og Pinky gør tjeneste under Kaptajn Sabeltand – den frygtede pirat og kongen af de syv dage. Livet ombord på skibet ‘Den sorte dame’ tager dog en uventet drejning, da Sibylla, den snu grevinde af Gral, stjæler skibets guldforgyldte sabeltandstiger og kidnapper Pinky – alt som en del af hendes listige plan om at fange Kaptajn Sabeltand og erobre piraternes hjemland! Ravn må nu sammen med Kaptajn Sabeltand, en frygtindgydende drage og skibets excentriske kok sætte alt ind for at stoppe grevinden og redde Pinky!
KAPTAJN SABELTAND OG GREVINDEN AF GRAL er produceret af det prisvindende studie Qvisten Animation, som tidligere har stået bag succes-filmene JUL MED ASTRID LINDGREN, DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN, FOLK OG RØVERE I KARDEMOMME BY og JUL I BAKKEKØBING.
FØDSELSDAGSFEST, Alfons Åberg lancerer RABALDER BIO FOR BEGYNDERE!

Med premieren på FØDSELSDAGSFEST, ALFONS ÅBERG blev det spritnye initiativ under Rabalder Bio-banneret lanceret!
Rabalder Bio For Begyndere er helt nyt koncept for de yngste biografgængere og deres forældre, der præsenterer film, der skaber de perfekte og trygge rammer for den første biografoplevelse.
