Min sommer med Tess
Hvordan forbereder man sig bedst på, at blive alene når ens familie en dag dør? Det beslutter den eftertænksomme 10-årige Sam sig for at finde ud af, mens han og familien er på ø-sommerferie. Her har han planlagt ‘alene-træning’, for at ruste sig til en fremtid uden savn til sin familie. Han er trods alt den yngste og de andre dør jo nok først! Sommeren bliver dog meget anderledes end Sam havde regnet med, da han møder den spontane pige Tess .Hun overtaler ham til at sætte mere fut på sommerferien – og hjælpe hende med en udspekuleret plan for at møde sin biologiske far. Gennem en eventyrlig uge med Tess opdager Sam, hvor vigtig familie i virkeligheden er – og at sætte pris på nuet frem for at frygte fremtiden.