ØF!

Historien om grisen der ikke ville være pølse

Da Bea fylder 9 år, får hun den mest nuttede gris – ØF – af Bedstefar Thorvald, som hun først lige har mødt. Trods forældrenes indledende tøven, overbeviser Bea dem om, at hun må beholde ØF – på den betingelse, at han skal gå til hvalpetræning og overholde familiens andre fastlagte regler. Men forældrenes manglende begejstring er ikke den største trussel mod ØF. Bedstefar Thorvald har skumle planer og forbereder sig i al hemmelighed sig til 100 års-jubilæet for den store pølsekonkurrence, der organiseres af Foreningen for Kød fra Fuldfede Friske Svin!

ØF! er en charmerende, fornøjelig og hjertevarm fortælling om ægte venskab, familie, grønsager – og pølser. Glem alt om Babe den kække gris og Grisling – ØF har overtaget titlen som den mest nuttede filmgris nogensinde!

Filmen åbnede Berlin Film Festivalens konkurrencesektion for film for børn og unge (Generation Kplus) i 2022, og var desuden nomineret som Bedste Animationsfilm ved European Film Awards. Som den første hollandske stop motion-spillefilm nogensinde skriver ØF! sig ind i traditionen for morsomme og skæve film med noget på hjertet i denne genre som MIT LIV SOM SQUASH, FLUGTEN FRA HØNSEGÅRDEN og WALTER OG TROFAST.

Køb eller lej filmen her